Kan man drikke Cava i kampen mod kvindehandel?

Søndag den 18 oktober, på Europas officielle anti-trafficking dag, inviterer Fonden Safe and Alive og Lions Club København Østerbro til velgørenhedsbrunch på Cafe Cadeau, på Frederiksberg. For kun 150 kr. får du både Cafe Cadeau´s klassiske brunch-buffet med kaffe & Cava, et kærligt og krast oplæg fra komiker og debattør, Mette Frobenius og muligheden for at gøre en lille men vigtig forskel! 

Tid: Brunch-buffeten åbner kl. 10:30 og lukkes ned 13:30.

Sted: Cafe Cadeau, H.C. Ørstedsvej 28, 1879 Frederiksberg C

Program:

10:30 Brunchbuffeten åbner

11:15 Velkomst ved bestyrelsesformand, David Munis Zepernick, Fonden Safe and Alive, og præsentation af Tirsdagsklinikkens arbejde ved projektansvarlig sygeplejerske, Maja Øllgaard Nielsen.

11.30: Kærligt og krast oplæg ved komiker, samfundsdebattør og foredragsholder, Mette Frobenius,

13.30: Brunchbuffeten lukkes ned

14.00 Farvel og af hjertet tak.

Kom og vær med fra start, eller kom når du kan og vil.
Det vil være muligt både at købe Leif Sylvesters og Fonden Safe and Alives folkeaktie i åbningstiden, ligesom vi tager imod tilmeldinger, hvis du ønsker at støtte vores arbejde kvit og frit over din elregning.

Reserver plads på mail davidmz@safe-and-alive.dk eller sms 23 69 70 34, eller kig forbi og tag chancen.

Overskuddet går ubeskåret til Fonden Safe and Alives sundhedssociale arbejde blandt udenlandske prostituerede og ”Tirsdagsklinikken” for udenlandske kvinder i prostitution, som vi sammen med Reden International og frivillige sundhedsprofessionelle har drevet og finansieret siden 2010. Læs mere på www.safe-and-alive.dk.